Skip to content

Sådan gør du badetid til en succes

Når hårvasken går i hårknude

Som mor til to drenge på 3 og 5 år, har jeg personlig erfaring med når hårvasken går i hårknude. I nogle tilfælde har det været i kortere perioder, andre gange har det føltes som en nedadgående spiral vi ikke har kunne vende. Nu er det er jo ikke fordi, der som sådan sker noget ved at springe hårvasken over hist og her, og det handler heller ikke om at der nødvendigvis skal sæbe i håret, men ligesom det lille spædbarn kan komme til at døje med arp i hovedbunden, så ligger der sig alt muligt i hårbunden på børnene hvis de ikke får skyllet håret med jævne mellemrum.

Igen taler jeg af erfaringer, når jeg siger at jeg ved hvad der sker, hvis der går for lang tid mellem hårvaskene. Vi måtte faktisk barbere alt håret af Milas da han var 4 år, fordi hans hovedbund så forfærdeligt ud. Derfra gik den kreative proces i gang, med et håb om, en gang for alle at få lært ham at vaske hår.
Alle børn er naturligvis forskellige, men her har jeg listet nogle af de råd som har virket bedst for os, og vi har altså virkelig været mange omkring efterhånden.

  1. Pres aldrig dit barn. Det handler om at vende hårvasken fra at være noget ubehageligt, til at være okay eller måske endda sjovt. Det er nødvendigt at hjælpe dit barn til at komme dertil i barnets tempo.
  2. Del processen op i delmål. Sæt små mål, tilpasset hvor dit barn er i processen lige nu. Hvis bruseren skræmmer dit barn, bør I starte med at lære den at kende, først mens den er slukket og derefter når den er tændt. Så kan i starte med at bruge den forskellige steder på kroppen, indtil det er okay. 
  3. Lad dit barn gøre så meget selv som muligt. Dit barn vil gerne have kontrollen over situationen, ved at lade dit barn gøre så meget som muligt selv, får barnet følelsen af at have styringen. Lad dit barn vande sit eget hår med en klud, en kop eller en vandkande, inden det bliver bruserens tur og lad også her dit barn prøve selv, med din støtte.
  4. Anerkend dit barns små fremskridt. Ros dit barn til skyerne hver gang et delmål lykkes, og forvent ikke at alle delmål lykkes første dag, stop mens det går godt. Lad dit barn få succes, og gå så videre i morgen.
  5. Vær tålmodig og konsistent. Sørg for at dit barn kommer i bad med en fast rytme, uden alt for stort mellemrum. Det kan være en god idé at komme i bad hver dag mens processen står på😊

Jeg håber du kan bruge mine tips, og rigtig god badelyst!💗💦

Kærligst Line

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *